Superliga

Hollandsk storklub ude efter AGF'er

Både hollandske Feyenoord og engelske Reading er angiveligt ude efter AGF's venstre back Adam Eckersley.

Det er ikke mange uger siden Adam Eckersley forlængede sin kontrakt med AGF, og det kan vise sig at være en god ide for klubben. Tidligere har der været rygter om udenlandsk interesse for venstre back'en, nu er der angiveligt igen udenlandske klubber, der har et godt øje til englænderen.

Den engelske avis Daily Mail erfarer således, at både engelske Reading og den hollandske storklub Feyenoord ser nærmere på muligheden for at hente Eckersley, der gennem efteråret flere gange har vist sit værd som kantspiller i offensiven, hvor han med flere gode ryk og udmærkede indlæg har markeret sig stærkt.

Tidligere har polske Lech Poznan også været nævnt som interesseret, men indtil videre har Adam Eckersley udtrykt stor glæde omkring kontraktforlængelsen med AGF, hvor kalenderen skal vise sommer 2014, før han er transferfri.

Adam Eckersley blev i sin tid hentet til Danmark fra Manchester Uniteds ungdomsafdeling. Dengang blev det til en kontrakt med Brøndby, og siden gik vejen forbi AC Horsens. AGF skrev den førte kontrakt med Adam Eckersley i sommeren 2010.