Horsens scorede 14 gange

AC Horsens brugte landskamps-weekenden til at holde formen ved lige blandt andet at spille træningskamp mod et lokalt serie-hold, og det gik ikke stille for sig.

AC Horsens tager det helt roligt med målscoringen i Superligaen, hvor oprykkerne har lavet fire mål i syv kampe og hentet syv point.

Til gengæld var der søndag gang i målscoringen, da AC Horsens mødte et lokalt serie-hold i Glud, nogle km øst for Horsens.

Hele 14 mål fik Horsens scoret i kampen, hvor anfører Nils Lodberg på sin ungdoms plads som angriber scorede hattrick i 1. halvleg. Hans angrebsmakker Gilberto Macena fik også scoret hattrick foran de omtrent 300 tilskuere på Glud Stadion.

I både 2006 og 2007 scorede AC Horsens 29 mål i 33 Superliga-kampe.

Modstanderen Sportssammenslutningen Skjold spiller til daglig i Serie 3.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk