Hradecky om fremtiden: Ren win-win
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Hradecky om fremtiden: Ren win-win

Skifter Lukas Hradecky klub til sommer, vil han være lykkelig. Bliver han i Brøndby, vil han være lykkelig. Målmanden har det ret godt for tiden.

Lukas Hradecky har i mange år imponeret i dansk fodbold. Først for Esbjerg og nu for Brøndby. Nu er spørgsmålet, om finnen snart skal folde sit store målmandspotentiale ud udenfor Danmarks grænser.

Talentet er der med sikkerhed, og det falder meget godt sammen med, at Brøndby skal hente godt 15 millioner kroner ind på transfers efter sæsonen. Hradecky kan meget vel stå for skud, men han bliver også meget gerne i Brøndby.

- Man gør sig altid nogle tanker. Men jeg har to år tilbage af min kontrakt, og jeg har det sindssyg godt her. Så jeg kommer ikke til at fremtvinge noget som helst eller presse klubben på nogen som helst måde. Hvis jeg bliver, så bliver jeg, og hvis jeg smutter, er jeg lige så glad. Det er en win-win-situation for mig lige i øjeblikket, siger Lukas Hradecky til Kanalsport.

Lukas Hradecky har holdt buret rent i 13 kampe for Brøndby i denne sæson.