Marcus Ingvartsen var ganske som ventet blandt de 23 spillere, som U21-landstræner Niels Frederiksen mandag udtog som den trup, der i juni skal repræsentere Danmark ved det kommende EM, hvor Tyskland, Italien og Tjekkiet venter som gruppemodstandere.
Den 21-årige Superliga-topscorer har også bidraget markant til den succesfulde danske kvalifikation til EM, hvor det er blevet til hele otte scoringer.
Kontrakten med FC Nordsjælland blev godt nok forlænget i efteråret 2016, så kontrakten løbet frem til sommeren 2019, men de indtil videre 22 mål i Superligaen, de mange EM-kvalifikations-kasser har allerede gjort angriberen interessant for flere udenlandske klubber - og flere kan komme til under og efter det kommende EM i Polen
- Der kommer formentlig mange for at kigger til et U21-EM. Jeg håber at kunne forsætte med at score, som jeg har gjort i Superligaen og i kvalifikationen. Selvfølgelig ved jeg, at der kommer mange (klubber, red ) til et ungdoms-EM, men det er ikke noget, jeg tænker over dagligt, siger Marcus Ingvartsen og lægger ikke skjul på, at et klubskifte meget vel kan komme til at ske i løbet af sommeren.
- Det vil være oplagt nu, og jeg vil gerne ud på et tidspunkt, så det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske, siger FC Nordsjælland-spilleren.
Ved det kommende U21-EM kan hele fire andre FC Nordsjælland-spilleren bruge turneringen som et udstillingsvindue i forhold til andre klubber. For Marcus Ingvartsen får selskab af både Mathias Jensen, Emiliano Marcondes, Mads "Mini" Pedersen og Andreas Maxsø fra FC Nordsjælland, der er den Superliga-klub, der har flest spillere udtaget.