Ingvartsen om ny kontrakt: Har lagt en god plan
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Ingvartsen om ny kontrakt: Har lagt en god plan

Marcus Ingvartsen glæder sig over sin forlængelse med FC Nordsjælland.

I weekenden blev det offentliggjort, at FC Nordsjælland har forlænget kontrakten med Superliga-topscoreren Marcus Ingvartsen, så parterne nu har en aftale med hinanden frem til sommeren 2019. 

Ingvartsen har ellers tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men Superliga-topscoreren er glad for, at fremtiden nu er på plads - med en god plan for et potentielt klubskifte på et tidspunkt.

- Det er rart, at det er på plads, og der ikke skal spekuleres i det mere. Jeg har lagt en god plan i samarbejde med klubben. Og jeg er sikker på, at kommer det rigtige tilbud fra udlandet inden da, skal jeg nok komme af sted, siger Marcus Ingvartsen til Ekstra Bladet. 

Marcus Ingvarsten kom senest på måltavlen søndag, da han scorede til 1-0 i FC Nordsjællands 2-2-kamp mod Esbjerg.