Intet nyt om Novakovic

Nenad Novakovic er på jagt efter spilletid, men indtil videre har der ikke været konkrete tilbud på den serbiske målmand, der aktuelt står i skyggen af Jesper Hansen i FC Nordsjælland.

Først var han inde, og nu er han så ude igen.

Nenad Novakovic frister i øjeblikket en tilværelse på bænken i FC Nordsjælland, og da konkurrenten til målmandsposten, Jesper Hansen, længe har figureret som Morten Wieghorst favorit til pladsen i buret, er der ikke meget, som tyder på, at serberens status som reserve ændres i den kommende fremtid.

Derfor er Novakovics agent, Allan Nielsen, også i fuld gang med at finde et løsning på problemet, men indtil videre har den tidligere danske landsholdspiller intet nyt at berette om i bestræbelserne på at skaffe sin klient spilletid.

- Der har ikke været nogen bud på Nenad, men det er umuligt at udelukke noget i dette transfervindue. Det ville være godt for alle parter, hvis han finder et sted, hvor han komme til at spille.  Aktuelt forholder vi os dog til, at han har en kontrakt med FC Nordsjælland, som han selvfølgelig ønsker at opfylde, men uanset om han bliver eller ej,  er han naturligvis på jagt efter spilletid, siger Allan Nielsen til tipsbladet.dk.

Novakovic har spillet i FC Nordsjælland siden januar 2009.

Seneste nyt på tipsbladet.dk