Ishak fastholder: Jeg bliver i Randers
Foto: Christian Sølbeck/Polfoto
Superliga

Ishak fastholder: Jeg bliver i Randers

Angriber Mikael Ishak holder fast i, at han spiller i Randers FC i efteråret.

Den svenske angriber Mikael Ishak fra Randers FC har kontraktudløb til sommer, men selv om dette transfervindue er den bedste mulighed for at score en god millionsum for angriberen, der var med Sverige til OL, så kommer der ikke til at ske et klubskifte.

Det slog Ishak selv fast over for Randers Amtsavis tidligere, og det fastholder han.

Sidstedagen i transfervinduet kunne ellers være en mulighed, men Mikael Ishak, der allerede har oplevet et kaotisk ophold i Parma, vil ikke til udlandet for enhver pris.

- Der kommer ikke til at ske noget, siger han til tipsbladet.dk.

- Jeg er glad for at være her, og man kan sige, at da Panathinaikos ikke lykkedes, valgte jeg at blive her, siger han videre.

Panathinaikos havde budt på den svenske angriber, men Randers takkede nej. Nu står klubben så i en situation, hvor der aktuelt er fem angribere i truppen i form af Ishak, Viktor Lundberg, Marko Mitrovic, Marvin Pourié og Mayron George, men det bliver altså ikke Ishak, der smutter fra Randers.

Tidligere har han også været i FC Köln.