Superliga

Jakob Poulsen vil til udlandet nu

Jakob Poulsen glæder sig over at være med ved EM. Måske kan det blive springbrættet til en kontrakt med en udenlandsks klub.

EM-sparkes i gang senere i dag, og for mange spillere er det et stort udstillingsvindue, hvor man kan vise sig frem for større klubber på en af de største fodboldscener i verden.

Sådan er det også for FC Midtjyllands Jakob Poulsen, der glæder sig over at være med i den danske EM-trup.

- Slutrunder er det største. Man er jo med, fordi man spiller godt, så landsholdet er en ekstra kransekage. Jeg er stolt hver gang, jeg spiller. Det giver kuldegysninger, når de spiller nationalmelodien i Parken, siger Jakob Poulsen ifølge aoh.dk.

Midtbanespilleren håber, at EM-slutrunden kan blive et springbræt til en kontrakt i udlandet. Han vil gerne prøve en større klub end FC Midtjylland. Gerne snart.

- Det må gerne blive nu. Jeg bliver 29 år i juli, så hvis jeg skal ud igen, skal det være nu, siger Poulsen.

Der skulle være mulighed for Jakob Poulsen at komme at sted til udlandet. Tipsbladet har således tidligere skrevet, at FC Midtjylland kalkulerer med et salg af midtbanespilleren.

Jakob Poulsen har tidligere været på kontrakt i udlandet en gang før - det var i midten af sidste årti, hvor han spillede for Heerenveen.