Video : Tipsbladet
Superliga

Jannik Pohl: For tiden lykkes det hele

Den unge AaB-angriber er inde i en god stime, hvor held også spiller en rolle, indrømmer han.

Jannik Pohl blev matchvinder i søndagens kamp mod AGF på Ceres Park. Den unge angriber sparkede bolden i nettet på et hjørnespark. Selvom han ramte bolden skidt, så gik den ind - og det er kendetegnende for tiden, mener han.

- For tiden lykkes det hele for mig. For eksempel ved målet i dag. Jeg rammer ikke bolden rent, men den går ind alligevel. Så det er sjovt lige nu, sagde Pohl efter kampen.

Den unge angriber var mest af alt tilfreds med den gode start på forårssæsonen, men han maner dog til besindighed.

- Det var gotd at se fansene få de tre point med hjem. Men vi har kun spillet én kamp. Hvis vi taber den næste, så er vi tilbage i den dårlige stime.