Jatta tilbage i Brøndby

Paul Jatta kan måske være på vej tilbage i Brøndby-truppen
Gambianske Paul Jatta er tilbage i Brøndby efter flere ugers fravær.

Brøndby meddelte d. 11 juli, at midtbanespilleren Paul Jatta var taget hjem til Gambia i 3-4 uger grundet familiære årsager. Og nu er Jatta så tilbage i Brøndby igen.

I går spillede Brøndby finale i Avarta Cup, hvor Paul Jatta var med fra start. Her skulle han eftersigende have leveret en solid indsats på midtbanen. Brøndby stillede med en blandning af prøvespillere, som angriberne Oke Akpoveta og Makhete Diop, samt flere talenter og reserver.

Brøndby må undvære Mike Jensen i 8-10 uger, så derfor kan Paul Jattas hjemkomst måske resultere i spilletid allerede på torsdag, når de blå/gule skal forsøge at revanchere sidste uges 2-0 nederlag til SV Ried i Europa League-kvalifikationen.

Brøndby vandt finalen 4-0. Mahkete Diop tegnede sig for to mål, mens Oke Akpoveta og Dario Dumic hver scorede én.

Seneste nyt på tipsbladet.dk