Jesper Hansen om FCM-skifte: Kommer for at vinde noget
Foto: Getty Images
Superliga

Jesper Hansen om FCM-skifte: Kommer for at vinde noget

FCM's nye nummer 1 har en helt klar idé bag skiftet til Midtjylland.

Med en nyunderskrevet tre-årig kontrakt er Jesper Hansen nu ny målmand i FC Midtjylland. Det har klubben lørdag eftermiddag meldt ud på deres officielle hjemmeside. 

Her er der også blevet plads til et par ord fra hovedpersonen selv, der ser meget frem til skiftet til klubben på Heden, som ligesom hans tidligere klub skal spille kvalifikation til Europa League i den kommende sæson, der begynder i næste uge.

For Hansen selv er skiftet fra Lyngby til FCM det et skridt op, lyder det fra ham, som glæder sig over skiftet.

- Det er dejligt. Da jeg hørte, at FC Midtjylland var interesseret, så jeg det første og fremmest som et skridt opad til en større klub og en klub, der har store ambitioner. Det er et godt match for mig, og jeg glæder mig meget til at komme igang i FC Midtjylland, siger Jesper Hansen.

Han lægger heller ikke skjul på, at han er kommet til klubben for at vinde.

- Jeg har enorme forventninger. Jeg har prøvet en del i karrieren, men jeg er sulten efter at vinde noget, og jeg vil vinde med FC Midtjylland og spille i Europa, lyder det fra den nye FCM-keeper.

I Jesper Hansens karriere har der udover det ene år i Lyngby også budt på både Champions League-gruppespil med FC Nordsjælland og ophold i fransk fodbold hos Bastia og Evian.