Jesper Jørgensen: Stopper hellere én dag for tidligt
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Jesper Jørgensen: Stopper hellere én dag for tidligt

Den hjemvendte Esbjerg-spiller Jesper Jørgensen er klar i mæglet, når man spørger ham til fremtiden; den ligger foreløbigt i Esbjerg, og han kommer ikke til at tøve med at stille støvlerne på hylden, den dag kroppen eller hovedet siger fra.

 Til maj fylder han 32 år, så Jesper Jørgensen træder så småt ind i sin karrieres efterår. Men gennem de seneste fem sæsoner i belgisk fodbold har han haft været fast mand og forskånet for længerevarende skader. Så med udsigt til en hovedrolle i maskinrummet hos Esbjerg er der bestemt ikke udsigt til et karrierestop lige foreløbigt, men Jesper Jørgensen er alligevel bevidst om, hvad der kan få ham til at komme på andre tanker.
 
- Jeg har en kontrakt på to et halvt år, og det er, hvad jeg forholder mig til. Jeg vil gerne selv have lov til at sige stop, og jeg vil hellere stoppe én dag for tidligt end én dag for sent. Hvis jeg føler, at kroppen ikke kan holde til det mere, så stopper jeg hellere i morgen end om et halvt år. Det skal ikke afgøres af penge, for jeg vil også gerne kunne løbe og spille lidt hyggefodbold efter karrieren. Jeg vil gerne kunne have det sjovt og yde mit bedste. Hvis bare én af de to ting ikke er opfyldt, så stopper jeg. Det vil jeg love mig selv, siger han 
til Tipsbladet
.
Ved kontraktudløb vil Jesper Jørgensen lige være fyldt 34 år, og med fysikken i behold er det ikke utænkeligt, at karrieren kan strække sig tre-fire år endnu. Det regner midtbanespilleren dog ikke selv med.
 
- Nej, det tror jeg bestemt ikke, at man skal regne med. Jeg vil gerne kunne give det bedste af mig selv hver eneste dag, og det føler jeg helt klart, at jeg kan endnu. Uden problemer. Jeg har ikke behov for at løbe og tjene de sidste penge, siger Jesper Jørgensen.
 
Læs hele historien om Jesper Jørgensens comeback i dansk fodbold, tiden i Belgien og den slukkede landsholdsdrøm i fredagens udgave af Tipbladet.
 
 
Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/.
 
Du kan også vælge at få det leveret i postkassen hver fredag fra kun 67 kroner per måned.
 
Læs mere og bestil på ekstrabladet.dk/abonnement