Video : Tipsbladet
Superliga

Jess Thorup: OB har været død og begravet

OB har fået selvtillid efter sejren over Brøndby, vurderer FCM-træner Jess Thorup.

FC Midtjylland er klar favorit inden mandagens aftenkamp mod OB, men midtjydernes cheftræner Jess Thorup har respekt for mandagens gæster, der senest vandt 1-0 hjemme mod Brøndby.

Jess Thorup mener således, at OB har tanket ny selvtillid med sejren over Brøndby.

- OB har i denne sæson været både død og begravet, men deres sejr over Brøndby har givet dem en livline. Og noget selvtillid. Men vi skal dominere i Herning, hvor vi har præsteret godt over længere tid, siger Jess Thorup til aoh.dk. 

Til samme medie siger Jess Thorup, at han forventer en tæt kamp mod OB i lighed med klubbernes første møde i denne sæson, hvor FCM vandt 1-0 i Odense. 

Kampen mellem FC Midtjylland og OB begynder mandag klokken 19.00 i Herning.