Johansson ude resten af 2017: Solbakken leder efter erstatning
2017-08-13 15:54
Foto: Getty Images

Erik Johanssons korsbånd er så skadet, at han må side udenfor resten af 2017. Det sætter gang i en række ting for FCK-manager Ståle Solbakken.

FC København er ikke kommet specielt godt fra start i denne sæsons Superliga, og nu er der grund til flere panderynker for FCK-manager Ståle Solbakken. Forsvarsgeneralen Erik Johansson er nemlig ude med en skade resten af 2017.

Det skriver FC København på klubbens officielle hjemmeside.

I kampen mod AC Horsens lørdag måtte svenskeren gå fra banen med en skade, og søndag har en scanning vist, at korsbånet er så beskadiget, at han er nødsaget til at gennemgå en operation. Det er noget, som giver ekstra udfordringer til Solbakken, men at nye spillere til truppen kan være en del af løsningen.

- Det er først og fremmest rigtigt uheldigt for Erik, som vi alle ønsker rigtig god bedring, så vi kan få ham tilbage på banen så hurtigt som muligt. Vi ved, at han er stærk, og at han nok skal komme tilbage på fuld kraft igen. Han har arbejdet hårdt for holdet med at udfylde en ny og større rolle i vores forsvar denne sæson, men nu må andre tage endnu mere ansvar og udfylde Eriks plads. Samtidig ser vi fortsat på forstærkninger, som kan hjælpe os i den her situation, siger Ståle Solbakken.

Erik Johansson udtaler sig, at han er sikker på, at holdet nok skal klare sig uden ham, og at han regner med at komme stærkere tilbage.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO