Jonas Dal: OB er ikke 10 point bedre end os
Superliga

Jonas Dal: OB er ikke 10 point bedre end os

EfB-træner Jonas Dal mener ikke, at OB er 10 point bedre end Esbjerg, selvom det er det, tabellen siger i øjeblikket.

I morgen tager Esbjerg imod OB på Blue Water Arena, og det er et opgør mellem nummer syv og 10. Der er 10 point mellem de to mandskaber, men det mener cheftræner i EfB Jonas Dal ikke er berettiget. 

- Der er i tabellen 10 points forskel på OB og os, og det skal ikke være til at se i kampen. De to holds resultater på det seneste indikerer heller ikke, at der skal være den afstand. 

-  Vi vil lægge tryk og pres med vore kompetencer mod et OB-hold, der er til at tale med. Det bliver med højt pres, gennembrud, boldbesiddelse og investeringsløb af de spillere, der ikke har bolden. Det er ikke nok at begynde i en defensiv udgangsposition og bare finde på noget, når vi erobrer bolden. Vi arbejder med en bevidstgørelse om den offensive del af spillet, siger Dal til Esbjergs officielle hjemmeside. 

Kampen mellem EfB og OB fløjtes i gang i morgen klokken 19:00 og kan følges på TV3 Sport 1.