Jonas Dal: Står godt defensivt
Superliga

Jonas Dal: Står godt defensivt

Esbjerg-træneren mener, at holdets defensiv har løftet sig i forhold til efteråret, og det tillader han sig at være lettet over.

Esbjerg-defensiven var langt fra skudsikker i efteråret, men i foråret er der kommet lidt bedre styr på forsvaret, der i gennemsnit har lukket færre mål ind pr. kamp, end man gjorde inden vinteren. Og det er noget, som man glæder sig over. Det siger Jonas Dal ifølge Ritzau og TV2 Sport

- Jeg synes, at vi defensivt står rigtigt godt. Vi er kommet langt med vores positioner på banen, men vi halter stadigvæk en lille smule i spillet frem ad banen, siger Esbjerg-træneren.

- Det er fedt at se, at når vi øver os i nogle ting, kan vi også udføre dem på banen. Det er jeg meget lettet over. På den måde går jeg også på sommerferie med en vished om, at når vi nok skal få udbytte, når vi øver os i noget.