Randers FC-målmanden Karl-Johan Johnsson har vist stort niveau siden skiftet til BioNutria Park Randers i 2013 fra hollandske NEC Nijmegen.
Det hele kulminerede, da han i slutningen af sidste år fik titlen Det Gyldne Bur, der går til årets målmand i kalenderåret og er kåret af målmandskollegaer i Superligaen samt 1. division.
De gode præstationer har nu tiltrukket interesse for Johnsson.
Randers Amtsavis skriver, at den 26-årige svensker er interessant for franske Guingamp, der dog allerede har en stærkt præsterende målmands på lønningslisten i Jonas Løssl, men avisen skriver dog at det forlyder, at han er på vej væk fra klubben.
Johnsson har også hørt til interessen fra franske Guingamp, der i 2014 hentede Ronnie Schwartz i Randers for 15 millioner kroner.
- Ja, jeg har hørt tale om det. Men jeg har ikke hørt meget end det. Der er ikke noget konkret i øjeblikket, så vidt jeg er orienteret, fortæller han til amtsavisen.dk.