Jönsson/Jacobsen-kombinationer gav OB point trods rødt kort
Foto: Getty Images
Superliga

Jönsson/Jacobsen-kombinationer gav OB point trods rødt kort

OB kæmpede flot med 10 mand og tilkæmpede sit et point trods rødt kort til Kenneth Emil Petersen.

Med sejre over henholdsvis Silkeborg og AaB var det OB og Randers, der lørdag eftermiddag tørnede sammen i et Europa League-playoffopgør på EWII Park, den første af to af slagsen, hvor vinderen fik æren af at møde Superligaens nummer fire i en kamp om en plads i Europa League. 

Det blev en underholdende affære, men vi skal helt hen til anden halvleg, før der for alvor blev sparket igang i underholdningen. 

Underholdning sørgede Kenneth Emil Petersen for, da han først lavede en hård tackling og dermed fik gult kort af dommer Anders Poulsen. Den dom var den tidligere AaB'er dog ikke enig med dommeren i - og det fik han tilkendegivet, hvilket kostede endnu et gult kort.

Det røde kort kostede dyrt for værterne, for fire minutter senere gjorde Joel Allansson det til 1-0 til Randers på et fremragende langskudsmål. 

OB kæmpede sig dog tilbage i kampen og som halvlegen skred frem blev det hurtigt tydeligt, at OB formentlig havde vundet kampen, hvis det ikke var for anførerens dumme røde kort. 

Derfor lunede det formentlig hos Kent Nielsen og endnu mere hos Kenneth Emil Petersen, at Rasmus Jönsson efter rigtig flotte kombinationer med Anders K. Jacobsen kunne bringe balance i regnskabet. 

Returkampen spilles mandag den 29. i Randers.