Juelsgård: Står i det uvisse
Foto: Brondby.com
Superliga

Juelsgård: Står i det uvisse

Jesper Juelsgård står i en lidt uvis situation forud for forårssæsonen.

Riza Durmisi, Jesper Juelsgård og Patrick Da Silva.

Der er i skrivende stund venstrebacks nok at tage af i Brøndby IF, men cheftræner Thomas Frank kan kun bruge en ad gangen i sin startopstilling, Så længe, at Riza Durmisi er i klubben, er han utvivlsomt førstevalget, og det efterlader Jesper Juelsgård og Patrick Da Silva i en ikke alt for gunstig position.

Jesper Juelsgård understreger, at han ikke ligger søvnløs om natten, men han medgiver, at situationen er speciel.

- Lige nu står jeg lidt i det uvisse her i januar, hvor man ikke rigtig ved, hvad der kommer til at ske. Vi er tre venstre backs, og for mig er det i hvert fald for mange. Det er også det, der er blevet meldt ud. Så man står lidt i det uvisse i forhold til, hvad der skal ske, inden vi skal på træningslejr i slutningen af januar. Det må tiden vise, siger han til 3point.dk og tilføjer:

- Det er ikke så meget op til mig lige nu. Jeg har kontrakt med Brøndby, og så må vi se, hvad de melder ud.

Jesper Juelsgård kom til Brøndby fra Evian forud for denne sæson. Han har blot fået spilletid i en enkelt Superliga-kamp.