Kamper: Topformen er et par uger væk

Jonas Kamper header i sin Randers-debut imod Horsens den 8. august 2010 - Foto: Scanpix
Jonas Kamper har endnu ikke vænnet sig til træningsmængden i Randers, men han satser på at være tilbage i sit sædvanlige gear om et par uger.

Sommerferien som klubløs har gjort Superliga-opstarten hård for Jonas Kamper. Siden skiftet til Randers i begyndelsen af august har den 27-årige wing således kæmpet for at komme tilbage til topformen.

- Det går fremad hver eneste dag. Det har til tider gjort ondt i kroppen at skulle træne så meget igen, men jeg har efterhånden vænnet mig til det. Jeg skal dog have et par uger endnu. Midt i september er jeg nok tættere på topformen, siger Jonas Kamper til tipsbladet.dk.

Indtil videre har den tidligere Bielefeld-spiller fristet en tilværelse som Superliga-indskifter, men både klubben og han selv har hele tiden været indforstået med, at der kunne gå et stykke tid, inden Kamper var tilbage i form.

- Det er utopi at tro, at jeg ville være på 110 procent efter få uger. Jeg havde selvfølgelig håbet, at jeg havde sat et større aftryk, men jeg tror på, at det kommer, når jeg er i omdrejninger, siger Jonas Kamper, der ikke har haft noget imod at tage plads på bænken.

- Det er ingen selvfølge, at jeg skal spille. Hvis man ikke er i god form, så risikerer man en bænkeplads.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk