SønderjyskE-emne kan være på vej til Sydafrika
2016-02-10 09:02

SønderjyskE's forsvarsstyrmand havde en nedtur, der har gjort ham stærkere.

Han kom frem som et talent i Brøndby, men gennembruddet kom aldrig for Pierre Kanstrup, der i stedet for en fast plads på Brøndby-holdet måtte forbi lejemål og senere permanente ophold i divisionen hos Brønshøj og Fredericia, før han for alvor fik etableret sig som Superliga-spiller.

Etableret er han nu hos SønderjyskE, der før forårssæsonen ligger en på en fornem fjerdeplads i Superligaen. Her skal Kanstrup være med til at styre SønderjyskE mod en god placering, selv om den officielle målsætning stadig hedder at undgå nedrykning. Og med Kanstrups erfaring er han godt rustet til de sidste 15 kampe i Superligaen - ligesom han er godt rustet, hvis holdet render ind i en dårlig periode.

- Jeg kan da sagtens ærgre mig over, at jeg etablerede mig så sent. Men det er ikke noget, jeg banker mig selv i hovedet over. For det har været lærerigt - både fodboldmæssigt og i livet - at være nede og vende. Jeg har lært at sætte pris på der, hvor jeg er, siger 26-årige Pierre Kanstrup til metroxpress.

SønderjyskE åbner forårssæsonen lørdag den 27. februar med en udekamp mod Randers FC.

SENESTE NYT...
Superligaen Viborg-FC Nordsjaelland

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?

SUPERLIGA-VIDEO