2016-03-15 14:12
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Midtbanespiller Christian Keller er heller ikke med mod FC København onsdag, men han klynger ikke over seneste fravalg.

Den rutinerede midtbanespiller Christian Keller har ikke spillet for Randers FC, siden sagen om ham og Jonas Borring kom frem i offentlighedens lys.

Jonas Borring vil ikke spille på hold med Keller, og Keller har angiveligt ikke holdkammeraternes opbakning, efter de ifølge rapporter fra andre medier nægtede at gå på banen med Keller, så træner Colin Todd blev nødt til at fravalge ham til Brøndby-kampen i søndags.

Og nu er Christian Keller fravalgt igen - denne gang til Randers FC's opgør i DBU Pokalen mod onsdag - men det er ikke en klyngende Keller, der må forholde sig til, at han skal blive hjemme, mens Randers FC spiller om en plads i semifinalen.

- Jeg er ikke skuffet. Jeg gør det, der er bedst for Randers FC. Det er dem, jeg arbejder for. Jeg holder af at være her og holder af de folk, som er her. Jeg respekterer de valg, som trænerteamet eller andre i klubben tager, så der er ikke noget problem med det fra min side, siger Christian Keller til DR Sporten.

Keller har været fast mand i Randers FC, siden han skiftede til Randers i 2011. Han var frem til denne sag også anfører.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilket dansk hold klarer sig bedst i Europa League-kvalifikationen?

SUPERLIGA-VIDEO