2016-01-11 08:36
Foto: Dannie Rosenkrantz / Hobro IK

Rasmus Ingeman ønskede ikke at være en del af trænerteamet i Hobro, fortæller klubbens sportschef.

Hobro sagde ved årsskiftet farvel til klubmanden Rasmus Ingeman, hvis kontrakt udløb med nordjyderne. Ingeman havde lyst til at komme et andet sted hen for at få mere spilletid, end tilfældet havde været i Hobro.

Men faktisk tilbød Hobro ham at blive i klubben. Det var dog i en anden rolle og ikke som spiller. 

Hobro ønskede, at den 32-årige spiller ville overtage den ledige plads i trænerteamet, hvilket Ingeman har takket nej til. 

- Vi havde håbet på, at det var noget for Rasmus, men han gav os desværre et nej i lørdags, så vi er stadig på jagt, siger sportschef Jens Hammer til Nordjyske.

Ingeman kom til Hobro i 2004 og tog turen med holdet hele vejen fra Danmarksserien til Superligaen.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?

SUPERLIGA-VIDEO