Kommunikationsdirektør stopper i Brøndby IF
Foto: Linda Johansen/Polfoto
Superliga

Kommunikationsdirektør stopper i Brøndby IF

Brøndby siger farvel til Kommunikations- og marketingdirektør Anders Bay.

I sommeren 2013 ansatte Brøndby Anders Bay som kommunikations- og marketingdirektør under daværende formand Aldo Petersen. Tirsdag meddeler Brøndby IF, at Anders Bay stopper i jobbet på baggrund af den løbende udvikling og effektivisering af Brøndby IF’s organisation. 

Brøndby IF’s administrerende direktør Jesper Jørgensen siger:

- Anders har været med til at definere det nye Brøndby, åbne klubben udadtil og været en vigtig sparringspartner. Vi siger farvel til en dygtig medarbejder, og vi ønsker Anders held og lykke i hans videre karriere.

Anders Bay siger om sit stop i jobbet efter godt halvandet år. 

- Vi har haft en dialog om opgave- og rollefordelingen de kommende år i Brøndby IF. Desværre er det ikke lykkedes at nå til enighed om min position. Sådan er det nogle gange. Det har været et privilegium at få lov til at arbejde i det, jeg betragter som Skandinaviens største klub, og der er knyttet stærke bånd til mange af mine kolleger. Jeg ønsker Brøndby IF held og lykke både på og uden for banen de kommende år.

Anders Bay kom til Brøndby efter et job som som producent i produktionsselskabet Monday, hvor han fungerede som sportschef for C More. Tidligere har han også været blandt andet rådgiver for Bjarne Riis, chefredaktør på fodboldmagasinet Tipsbladet og fodboldchef på TV3