Kristjánsson: Jeg vil gå langt for FC Nordsjælland
Illustration
Superliga

Kristjánsson: Jeg vil gå langt for FC Nordsjælland

Islandske Olafur Kristjánsson kommer til FC Nordsjælland for at løfte klubbens niveau.

FC Nordsjælland skal have ny cheftræner fra den kommende sæson. Det bliver islændingen Olafur Kristjánsson, der afløser Kasper Hjulmand på posten.

Kristjánsson kommer fra den islandske klub Breidablik og glæder sig til at komme i gang i FC Nordsjælland.  

- Jeg er begejstret for FC Nordsjælland som fodboldhold og som organisation. Den måde, man på egne præmisser har skabt resultater på og uden for banen er en kæmpe inspiration, og jeg glæder mig enormt til, at være med til at videreudvikle klubben, spillet og spillerne. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, Kasper Hjulmand har gjort og gør i FCN, og min ambition er, at videreudvikle på det arbejde.

- Jeg er en træner, der først og fremmest ønsker at vinde kampe. Jeg ønsker samtidig at spille spillet med bolden og at udvikle de enkelte spillere og holdet. Det er, hvad jeg håber, at bidrage med i FC Nordsjælland, som jeg allerede nu kender rigtig godt. 

- FC Nordsjælland får en super motiveret træner, som vil gå langt med og for klubben. 

- Lige nu ligger mit store fokus dog i, at gøre arbejdet færdigt efter 8 år i Breidablik. Allerede på torsdag spiller vi Liga Cup finale, og der er et arbejde, jeg ønsker at gøre færdigt og bruge al min energi på.