Kristjansson: Vi gjorde ikke mange ting rigtige
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Kristjansson: Vi gjorde ikke mange ting rigtige

Olafur Kristjansson var ikke tilfreds med Randers FC’s indsats i forårssæsonens første kamp.

Det var OB, der løb med overskrifterne i fynboernes 3-0-sejr over Randers FC i de to holds forårspremiere. Randers FC’s træner udtrykte efterfølgende utilfredshed over holdets indsats.

- Jeg synes, de udførte de ting, de ville på banen, rigtig godt. Vi var dårlige på vores defensive omstillinger. De to mål, de laver, er gode set fra deres side, men de var ikke gode fra vores. Vi er for langsomme i tanke og handling, og garderer os ikke. Derfor scorer de de mål. Jeg ville ønske, jeg kunne stå og sige, at vi gjorde mange ting rigtigt, men det gjorde vi ikke, siger Olafur Kristjansson til TV3 Sport.