Video : Tipsbladet
Superliga

Kryger forlænger med Horsens

Profil er med De Gule flere år frem

Lasse Kryger vil også fremover spille i AC Horsens, som har overlevet i Superligaen.

Offensivspilleren har forlænget med klubben, skriver den på sin hjemmeside.

- Jeg er sindssygt glad for at forlænge mit ophold i AC Horsens, for jeg er gul i hjertet, og der er ingen andre klubber, jeg hellere vil spille for. Klubben og folkene omkring holdet betyder meget for mig, og jeg glæder mig helt vildt til næste sæson, hvor vi skal konsolidere os og lægge lidt ekstra på, fortæller Lasse Kryger og fortsætter:

- Jeg har været med i lang tid, med at afbræk i OB, så jeg har oplevet både de gode og dårlige tider. Det har både været meget hårdt og meget fedt, lyder det fra Lasse Kryger.

Trænet Bo Henriksen er også glad for forlængelsen:

- Kryger er indbegrebet af vores kultur og vores måde at gribe tingene an på fodboldmæssigt og menneskeligt. Han er en kulturbærer, vi kan læne os op ad, og han beviste i den netop overståede sæson, at han stadig kan gøre en forskel på banen. Vi er både glade og stolte over, at vi har forlænget med Kryger, fortæller Bo Henriksen.

Kontrakten løber nu til sommeren 2018.