Kvist har gode minder om Claudemir
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Kvist har gode minder om Claudemir

William Kvist ser tilbage på makkerskabet med Claudemir, der nu spiller for Club Brugge, med glæde.

Når FC Københavns midtbanemand William Kvist tirsdag aften skal i kamp mod Club Brugge i Champions League, kan han samtidig hilse på sin tidligere holdkammerat Claudemir. 

Den brasilianske midtbanespiller er i dag på kontrakt i Club Brugge, og det bliver derfor et gensyn mellem to spillere, der i en periode udgjorde den centrale midtbane i FC København. 

William Kvist har gode minder om makkerskabet. 

- Claudemir og jeg havde et rigtig godt år sammen, hvor alting lykkedes, vi grinte meget sammen, og vi spillede mange sjove afleveringer sammen. Jeg tror, at det var et af de sjoveste år for mig rent makkermæssigt, siger William Kvist til BT.

Claudemir og William Kvist nåede kun at spille sammen i 2010/11-sæsonen, hvorefter William Kvist skiftede til tyske Stuttgart.