Video : Tipsbladet
Superliga

Lars Søndergaard: Mangler effektivitet og slutprodukt

Lars Søndergaard er ikke tilfreds med AaBs pointhøst, men mener at spillet har været fint. Effektiviteten har dog manglet.

AaB har tabt fem af de seneste seks kampe, og det helt store problem for nordjyderne har været de manglende mål. I de to seneste kampe, hvor man har tabt til SønderjyskE og FC Midtjylland er cheftræner Lars Søndergaard og ikke kun utilfreds.

- Både mod FC Midtjylland og mod SønderjyskE styrede vi i store perioder tingene, men vi mangler i øjeblikket slutprodukt og effektivitet, hvilket vi som hold arbejder hårdt på at forbedre, siger Lars Søndergaard, siger han til AaBs hjemmeside.

Fredag aften møder AaB FC Nordsjælland, hvor man med en sejr har mulighed for at spille sig op i top-seks, som giver adgang til mesterskabsslutspillet. 

- Det er en kendsgerning, at vores pointhøst i de seneste seks kampe ikke har været tilfredsstillende, men det er vores klare intention at få rettet op på dette med en sejr over FC Nordsjælland, hvilket skal komme via endnu en stærk præstation.

- FC Nordsjælland ligner os meget i spillestil og som trup med mange unge og teknisk dygtige spillere, og der bliver i morgen aften en kamp i kampen om at tiltvinge sig mest boldbesiddelse. Vi er fuldt bevidste om, at det i denne for os pointfattige periode kræver ekstra energi og mental styrke igen at få vippet tingene over til vores fordel, og vi er ekstremt fokuserede på den del, så vi er parate til at håndtere de udfordringer, der kommer undervejs, lyder det fra Lars Søndergaard.

Lars Søndergaard har udtaget følgende trup til kampen: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 17 Christian Bassogog, 18 Rasmus Thellufsen, 19 Marco Ramkilde, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 31 Joakim Mæhle og 32 Kasper Pedersen.