Larsson forudser mental kamp mod Helsingør
Foto: Lars Rønbøg/GettyImages
Superliga

Larsson forudser mental kamp mod Helsingør

Johan Larsson mener, at Brøndby skal være påpasselige med at tage for let på kampen mod Helsingør søndag.

Brøndby har fået vind i sejlene igen efter en blandet sæsonstart. 

Tæller man DBU Pokalen med, har Zornigers tropper scoret 15 gange i de seneste fire kampe, og holdet sprudler af selvtillid.

Søndag gæster de så oprykkerne fra Helsingør, der trods en flot sæsonstart er begyndt at rasle nedad i tabellen.

Brøndby-anfører Johan Larsson mener derfor, at holdet skal passe på med at tage for let på opgaven:

- Jeg tror det bliver en kamp, som passer os godt med en masse fart og kaos. Vi vil ind og sætte et højt tempo, for det er det, vi er bedst til. Men som vi så mod Silkeborg i søndags, at hvis vi ikke er der fra start, så kan vi sagtens blive straffet, og det blev vi i første halvleg mod Silkeborg.

- Så denne kamp mod Helsingør er en mental kamp fra vores side af, hvor vi ikke må tage for let på kampen, siger svenskeren til 3point.dk

Brøndbys udekamp mod Helsingør spilles søndag med kampstart kl. 16.00.