I sommer gik et Rajko Lekic-skifte til Tyrkiet i stykker efter at Silkeborg-angriberen, der på det tidspunkt var blevet overtaget af den tyrkiske klub Konyaspor, spillede en dårlig træningskamp.
Det var angiveligt årsagen til, at Lekic' skifte til klubben ikke blev til noget, selvom det efter Jonas Troest-sagen må formodes, at dårlig økonomi i den tyrkiske klub også har haft noget at sige.
Nu er Lekic igen blevet vraget, og denne gang er det hans egen klub Silkeborg IF, der har sat ham udenfor.
Cheftræner Troels Bech har valgt at se bort fra Lekic til den trup, der lørdag skal op mod FC København, hvilket ærgrer angriberen.
- Jeg ville sindssygt gerne spille med, en kamp mod FCK i Parken er altid noget specielt, og jeg føler egentlig selv, at jeg godt kunne spille. Desværre er Troels ikke helt enig, og så må jeg bare sørge for at være helt klar til næste Superliga-kamp mod OB, siger Lekic til Silkeborg IF's hjemmeside.
Ifølge Silkeborg IF er Lekic ikke med, fordi flere småskader har forhindret angriberen i at være i tilstrækkelig form til kampen.
SIF har i stedet taget en mulig offensiv Superliga-debutant med i form af 18-årige Simon Skibsted.
Silkeborgs trup til kampen mod FC København
3. Thomas Bælum
5. Christopher Poulsen
6. Martin Ørnskov
10. Jesper Bech
11. Henrik "Tømrer" Pedersen
14. Dennis Flinta
16. Thomas Hansen
17. Kaimar Saag
18. Christian Holst
20. Frank Hansen
22. Martin Svensson
24. Lars Huldgaard Christensen
26. Thorbjørn Holst Rasmussen
27. Simon Skibsted
28. Mathias Valentin
29. Simon Jakobsen
30. Lasse Heinze
32. Mads Markfoged