Lekic skifter til Lyngby

Rajko Lekic er målfarlig angriber i Silkeborg
Rajko Lekic skal fremover trække i Lyngbys trøje. Foto: Scanpix.
Rajko Lekic skifter hjem til Lyngby, skriver sporten.dk.

Rajko Lekic fik ikke sin kontrakt forlænget med amerikanske New England Revolution, og siden da har han været på jagt efter en ny klub. Tidligere har han været sat i forbindelse med blandt andre svenske Djurgården og belgiske Westerlo, men det kom der ingen kontrakt ud af.

Nu har han dog fundet en ny klub, mener sporten.dk at vide. Det drejer sig om Lyngby, der lokker Lekic tilbage til Danmark og den danske Superliga.

Lekic tiltræder angiveligt på en halvanden år lang kontrakt, der skulle blive officiel i løbet af mandagen.

Lyngby mangler offensive kræfter, efter det i fredags kom frem, at stjernespilleren Kim Aabech er blevet straffet for at matcfixing. Derfor sidder han ude i sæsonens første otte kampe med karantæne, hvilket derfor giver plads til Lekic.

Rajko Lekic spillede sidst i Danmark fra 2009 til 2011, hvor han repræsenterede Silkeborg.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: