Video : Tipsbladet
Superliga

Ligastats: Den polske dræber og rundens store misbruger

Søndag bød på Superligaens sidste grundspilsrunde, og det går tipsbladet.dk i dybden på med Ligastats.

I den sidste runde af Superligaens grundspil havde flere hold meget på spil. Nogle levede op til forventningerne, andre faldt igennem. 

Denne udgave af Ligastats går hold og spillere efter i bedene, for at se, hvem der gjorde en stor forskel i den afgørende 26. runde.

Individuelt:

Rundens goalgetter:

I Brøndby er der to målkonger. Den ene er fra Finland, og den anden er fra Polen. I går var det polakken, der stjal showet med en fremragende kamp, hvor han på bare 19 minutter formåede at score hattrick. Kamil Wilczek var her, der og alle vegne og var i særdeleshed kampafgørende for Brøndby i 3-2-sejren over Lyngby. TIl at score sine tre mål skulle bruge Kamil Wilczek bruge otte afslutninger. 

Ud over Brøndbys polske angriber bød 26. runde på hele 18 forskellige målscorere. Heraf var der fire, der kun skulle bruge en enkelt afslutning til at komme på tavlen. Disse er Viborgs Søren Reese, SønderjyskEs mikkel Hedegaard, Marcus Ingvartsen fra FCN og Andreas Cornelius fra FCK.

Rundens playmaker:

I FC Københavns 3-1-sejr over Silkeborg, der cementerede de forsvarende mestres plads som nummer et i Superligaen, var der specielt en spiller, der sprang i øjnene. Nicolai Boilesen havde igen fundet vej til det centrale forsvar for københavnerne, og det lykkedes han godt med. I hvert fald hvis man kigger på antal gennemførte afleveringer. 123 af slagsen er langt flere end nogen anden i Superligaen, og derfor er den hjemvendte Boilesen rundens playmaker.

Det var ikke kun den tidligere Ajax-spiller, der havde mange afleveringer for FC København. Top tre for runden udgøres alle af FCK-spillere, der har en fortid i hollandsk fodbold. Mathias Zanka Jørgensen, med fortid i PSV, og Uros Matic, med fortid i NAC Breda, havde begge 96 gennemførte afleveringer

Rundens arbejdshest:

En ting er at kunne score mål, men en anden ting er samtidig at kunne arbejde benhårdt for sit hold. I sejren over FC Midtjylland beviste Emiliano Marcondes, at han kan begge dele. Ud over sit mål til 2-0 i 2-1-sejren løb han også imponerende 13.843 meter, hvilket næsten er 700 meter længere end nummer to på listen.

Her finder man AaB's Frederik Børsting, der, trods 13.153 meter tilbagelagt, ikke kunnne forhindre et nederlag til Jeppe Grønning og Viborg. Og netop Jeppe Grønning fuldender top tre over antal meter løbet i sidste grundspilsrunde med 13.069.

Rundens oprydder:

Man behøver ikke altid at være forsvarsspiller eller defensiv midt for at være en oprydder. Det er der to spillere fra denne runde, der kan skrive under på. Både Bror Blume fra Lyngby og Jonas Kamper fra Viborg havde seks gennemførte tacklinger. Herudover havde Blume syv clearinger mod Kampers seks, og derfor får Blume prisen for rundens oprydder.

På tredjepladsen er Randers FC's Erik Marxen med fem tacklinger og hele ti clearinger i sejren over Randers.

Rundens hund: 

Der var tre spillere, der fik dommeren til at fløjte for frispark fire gange i denne runde, men disse tre spillere må alle se sig slået. SønderjyskE-spilleren Sakari Mattila formåede at begå hele fem frispark, og derfor kan han krones som vinder af rundens hund. 

De tre spillere med fire begåede frispark er Marcus Ingvartsen, Janus Drachmann og Joan Simun Edmundsson, der alle samtidig formåede at rage et gult kort til sig.

Klik her for at komme til side to, hvor du kan se, hvilke hold, der kan være stolte af deres præstation i grundspillets sidste runde, og hvilke hold, der ikke kan.