Lorentzen sigter mod Brøndby-kamp
Illustration
Superliga

Lorentzen sigter mod Brøndby-kamp

FC Nordsjællands Kasper Lorentzen er en mindre overbelastningsskade i hoften kvit, og håber på at være klar til næste weekends kamp mod Brøndby.

Efter halvandet år på sidelinjen gjorde Kasper Lorentzen comeback i FC Nordsjællands 2-1-sejr over AaB tidligere på måneden.

I mandagskampen mod Hobro stod offensivspilleren dog over med en følgeskade, men nu er han helt klar igen.

- Jeg er med på træningsbanen igen, det var hoften som havde været for aktiv, den skal lige vænne sig til belastningen efter halvandet år uden regelmæssig træning på banen, det var en lille form for overbelastning som vi tog i opløbet, siger Lorentzen til FC Nordsjællands hjemmeside.

Nu håber han, at komme i kamp mod sin tidligere klub, Brøndby om en uge.

- Det ville selvfølgelig være enormt fedt at være med til den kamp, det er altid sjovt mod Brøndby, og da det er min gamle klub vil man endnu mere gerne deltage og vinde. Vi har fået en rigtig god tro på tingene på holdet, vi giver ikke bare sådan lige op, selvom det ser helt håbløst ud og selvtilliden er stor lige nu.

- Vi ved at det hårde arbejde betaler sig, og det skal vi forsætte med, og specielt mod Brøndby, for det bliver en sjov kamp. Nu må vi se om trænerne vil have mig med, men jeg kan love for at jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at komme med.

28-årige Lorentzen har spillet 42 kampe for Farum-klubben