Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby henter ny målmand - i FC Midtjylland

Målmandsrokaden i Superligaen fortsætter. Lørdag skiftede Lyngbys Jesper Hansen til FC Midtjylland. Nu rejser Mikkel Andersen den anden vej.

Det bliver FC Midtjyllands Mikkel Andersen, der skal erstatte keeper Jesper Hansen i Lyngby BK. Det bekræfter Mikkel Andersen over for BT.

Dermed er det en realitet, at de to klubber bytter målmænd indbyrdes.

Andersens kontrakt i FC Midtjylland udløb til sommer, og efter flere forskellige tilbud faldt valget altså på Lyngby BK som næste destination. Den 28-årige keeper får en treårig kontrakt i klubben.

- Jeg fik tilbuddet i torsdags og derefter er det gået hurtigt. Jeg var tæt på at skrive under med en anden klub, men da David Nielsen ringede, kunne jeg ikke sig nej, siger Mikkel Andersen til BT.

Det er angiveligt norske Brann, som var tæt på at skrive under med den danske keeper.