Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby mangler penge til løn

Lyngby mangler i den grad penge, og der er fare for, at spillerne ikke får sin løn ved månedens udgang.

Lyngbys er ejet af Hellerup Finans, som har garanteret for driften af klubben, men det er uden en garanti for, at pengene er i kassen. Der er nemlig ikke en krone tilbage i Hellerup Finans A/S, og i holdingselskabet er der sølle 200.000 tilbage. Det skriver eb.dk.

Da Hellerup Finans garanterede for den løbende drift i Lyngby, hvor man blandt andet skal betale 1 million kroner i lønninger om et par uger, var det med håbet om, at man hurtigt kunne skaffe midler. 

Det er dog endnu ikke sket, og dermed skal firmaet skaffe de økonomiske midler inden månedens udgang, hvis spillerne skal have deres løn. 

- Hellerup Finans befinder sig i en kritisk situation. Det er rimeligt at være skeptisk overfor, hvordan Hellerup Finans kommer med likviditet til driften, siger Morten W. Langer fra Økonomisk Ugebrev til Ekstra Bladet.

Hellerup Finans satser på at få 45 millioner kroner for et salg af klubben inden månedens udgang. De forventer samtidig et undersud på 8,3 millioner i år. 

Den store udfordring for klubben er dog at finde penge til de kommende måneder, så alle kan få sin løn.