Lyngby overvejer at smide Bischoff på porten

Mikkel Bischoff er så skadet, at Lyngby overvejer at bryde samarbejdet nærmest før det er kommet i gang.

Lyngby hentede tidligere på sommeren forsvarsspilleren Mikkel Bischoff i Brøndby, men blækket var knap nok nået at tørre på kontrakten, førend Bischoff blev skadet - og det har han været lige siden, hvorfor han fortsat har sin debut for de kongeblå til gode.

Og det var naturligvis ikke det, der var hensigten med Mikkel Bischoff, og derfor overvejer Lyngby også at rive forsvarsspillerens kontrakt i stykker.

- Vi er i gang med at se på, hvordan det går med ham, og vi har vores læge inde over. Vi tager stilling til det, inden transfervinduet lukker, siger Lyngby-direktør Birgit Aaby til TV 2 SPORT.

På spørgsmålet om, hvorledes klubben måske kunne finde på at rive kontrakten i stykker, svarer hun.

- Vi opgiver ikke bare Mikkel Bischoff, men vi har det i tankerne.

At Mikkel Bischoff er skadet, er bestemt ikke noget, der er uvant for ham. Forsvarsspilleren har desværre fået en meget stor del af sin karriere ødelagt på grund af diverse skader.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: