Lyngby tilknytter tidl. Brøndby-mand

Kristoffer Munksgaard tiltræder i Lyngby. Foto: Scanpix
Kristoffer Munksgaard spiller i Lyngby BK frem til sommeren 2012.

De kunne ikke bruge ham i Brøndby. Derfor tog han til prøvetræning hos AC Horsens. Der kunne de heller ikke bruge ham. Men det kan de i Lyngby.

Nedrykningstruede Lyngby fortsætter oprustningen frem mod et afgørende forår med tilknytningen af midtbanespiller Kristoffer Munksgaard, der ikke fik sin kontrakt forlænget efter nytår hos Brøndby. Han tiltræder indtil videre på en kontrakt, der løber frem til sommer.

- Kristoffer er en teknisk dygtig og klog midtbanespiller, der skal være med til at styrke bredden i truppen og konkurrencen om pladserne på midtbanen. Samtidig kan vi benytte de næste 5 måneder til at lære hinanden endnu bedre at kende – og så må vi se, om der til sommer er gensidig interesse for at lave en aftale af mere permanent karakter, siger Lyngby-manager, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside.

22-årige Munksgaard debuterede i sidste sæson for Brøndby, men han formåede ikke at tilspille sig fast spilletid hos de blå/gule. Det blev kun til en enkelt kamp i denne sæson, da han blev skiftet i 1-4 nederlaget mod AC Horsens for Brøndby. Nu skal han tage kampen op i Lyngby i håbet om mere spilletid.

Munksgaard er endnu en forstærkning, der kommer i kølvandet af Rajko Lekic, Ingolfur Sigurdsson, og Martin Bergvold.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: