Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby: Vi vil ikke på ferie

Lyngby BK havde gerne set den nye sæson begynde med det samme.

I år rykkede Lyngby BK op i Superligaen, og den sæson er gået over al forventning med en bronzemedalje samtidig med en stærk afslutning, hvor man vandt over samtlige hold i mesterskabsslutspillet.

Det får Lyngby BK-træner David Nielsen til at ønske, at der ikke var noget, der hed sommerpause.

- Vi har slået Brøndby, FC København og FC Midtjylland på rap. Spillerne er klar til en europæisk udfordring. Der er ingen af os, der har lyst til at holde ferie, men det er vi desværre nødt til i et kort øjeblik. Men så er vi hurtigt på den igen, siger David Nielsen ifølge BT Sporten.

David Nielsen må dog indstille sig på at skulle vente halvanden måned, inden 2017/2018-sæsonen begynder.