Lynge J.: En svækket AaB-trup

AaBs sportsdirektør, Lynge Jakobsen, lægger ikke skjul på, at nordjyderne går svækkede ud af vinterens transfervindue.

Én mand ankom, mens to forlod AaB i januar måneds transfervindue. Det lyder måske ikke som den store svækkelse. Men når den ene af de to, der forlod klubben, var anfører Kjetil Wæhler, kan den nordjyske klub næppe hævde at være gået styrket ud af januar. Det er da heller ikke tilfældet. Ja, faktisk forholder det sig stik modsat.

- Kjetil Wæhler er en dygtig spiller. Han var kaptajn for vores hold, så selvfølgelig giver det os en ide om, at vi ikke er blevet forstærket i dette vindue - måske tværtimod, siger AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen til Nordjyske.

Han lægger ikke skjul på, at det er AaBs finasielle situation, der har gjort det svært at holde på Kjetil Wæhler og umuligt at hente andre ind end færingen Pól Jóhannus Justinussen.

- Med den økonomi, der er blevet præsteret de senere år, så er vi simpelthen nødt til at stoppe op og kigge på udgiftssiden, så vi kan få omkostningerne bragt ned, siger Lynge Jakobsen.

Så sent som i går nedjusterede AaB forventningerne til klubbens årsregnskab. Nordjyderne forventer nu et underskud på 35 til 40 millioner kroner i regnskabsåret 2011.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: