Måltørke i Superligaen: Nyt lavpunkt i 25. runde
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Måltørke i Superligaen: Nyt lavpunkt i 25. runde

Hvis der ikke kommer nogle mål i mandagens kamp mellem Esbjerg fB og Randers FC, bliver 25. runde i Superligaen sæsonens mindst målrige.


Der var ikke meget at juble over i weekendens Superliga-runde. I hvert fald ikke mange mål. 

Kun syv gange blafrede netmaskerne i løbet af de fem kampe i Herning, Slagelse, Odense, Brøndby og København. Spørgsmålet er nu, om måltørken fortsætter i mandagens kamp mellem Esbjerg og Randers. Hvis ingen af de to hold kommer på måltavlen, bliver 25. spillerunde således det mest målfattige runde i sæsonen hidtil. 

De syv mål er således rekordlavt i denne sæson, hvor de otte mål i henholdsvis 16. og 17. runde i denne sæson har været det laveste indtil nu. 

Kigger man historisk og sammenligner med alle Superliga-runder nogensinde, er det kun sket én gang i Superligaens nuværende format, at der er scorret færre end syv mål. Det var i sæsonen 2001/02, hvor der kun blevet scoret seks mål i 3. spillerunde. 

Den rekord bliver altså ikke slået i denne omgang, men til gengæld kan vi altså få den mindst målrige runde i sæsonen. Det er et symbol på, at den aktuelle Superliga-sæson er den mest målfattige nogensinde. 

Indtil videre er der blevet scoret 350 mål i 149 kampe i denne sæson. Det giver et målsnit på 2,35 mål per kampe. Det er med afstand det laveste antal mål per kamp, når man sammenligner med historiens øvrige Superliga-sæsoner. 

Tipsbladet.dk bringer her et overblik over den manglende målhøst i Superligaen.