Djurgården melder om lange Brøndby-forhandlinger
2016-02-13 12:39
Foto: Brøndby IF/brondby.com

Magnus Eriksson fortæller, at han ønsker at skabe flere målchancer.

Tiden i Brøndby IF har været noget svingende for Magnus Eriksson, der i løbet af januarvinduet også blev sat i forbindelse med et skifte væk fra Vestegnen. Den svenske midtbanespiller endte dog med at blive på Brøndby Stadion, og nu er fokus på Brøndby. 

Søndag møder Eriksson og resten af Brøndby-truppen Malmö FF, én klub Eriksson blev rygtet kraftigt til, og svenskeren ser frem til kampen, hvor det ifølge ham handler om at få minutter i benene. 

- Det er en kamp, vi ser frem til. Malmö FF har haft nogle gode år med gode præstationer, så det bliver en god kamp. Da det er en træningskamp, skal vi hovedsageligt fokusere på præstationen, og det handler om at arbejde hårdt og få nogle gode minutter i benene. Vi vil gerne vinde - det ligger i vores natur at gå efter det - men det handler først og fremmest om den gode præstation, så vi står snorlige, når Superligaen begynder, fortæller han til brondby.com. 

Selv mener Eriksson, at han skal have mere fokus på den sidste tredjedel af banen. 

- Vi har nu spillet tre kampe i Portugal, og vi vil gerne have bedre gang i den sidste tredjedel af banen og skabe flere målchancer. Jeg synes, at vi har mange gode spillere i truppen, og den sidste skarphed tager tid at få arbejdet ind, men træningslejren har været god i forhold til det punkt, slutter han. 

Kampen mod Malmö FF fløjtes igang søndag klokken 14.00. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?

SUPERLIGA-VIDEO