Video : Tipsbladet
Superliga

Marcondes: Lobotka er Superligaens bedste midtbanespiller

FC Nordsjælland-spilleren mener, at holdkammeraten er den sværeste midtbanespiller at spille over for i Superligaen.

Der er mange gode midtbanespillere i Superligaen. Men den bedste er FC Nordsjællandspilleren Stanislav Lobotka. Det mener hans holdkammerat Emiliano Marcondes i hvert fald.

Slovakken har mange strenge at spille på, men især hans hurtighed og spilforståelse skiller sig ud, fortæller Marcondes.

- Først og fremmest har han en utrolig god teknik. Derudover har han en utrolig evne til at mærke, hvorfra presset kommer, siger han til TV3Sport.

- Han finder altid det ben, man står på, og så går han den anden vej. Alle, der har spillet over for ham, kender til det. Desuden er han utrolig hurtig i sine vendinger.

Marcondes fremhæver samtidig Hany Mukhtar, Jakob Poulsen og Lebogang Phiri som de bedste midtbanespillere i ligaen.