Marcus Allbäck drømmer om cheftrænerjob i FC København
Foto: FC København
Superliga

Marcus Allbäck drømmer om cheftrænerjob i FC København

Den tidligere FCK-angriber Marcus Allbäck lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil være træner i FC København.

Han lavede godt med kasser over var med i perioden, hvor alt var rigtigt godt for FC København. Og nu afslører svenske Marcus Allbäck, at han drømmer om en dag at vende tilbage til FC København som træner. 

Marcus Allbäck fungerer i øjeblikket som assistenttræner for det svenske A-landshold, men i den nye bog fra forlaget Turbulenz, "Alt om FCK," lægger han ikke skjul på sin fortsatte kærlighed til FC København.

- Jeg følger stadig klubben meget tæt. Jeg læser nyheder om klubben flere gange om ugen, og så er jeg i tæt kontakt med de svenske spillere i klubben, som også er på det svenske landshold. Desuden har jeg stadig tæt kontakt med Ståle Solbakken, målmandstræner Per Wind og fysioterapeut Jens Larsen. FCK var min familie, og jeg vil altid have et nært forhold til klubben, fortæller Marcus Allbäck i "Alt om FCK."

Endnu har Marcus Allbäck ikke haft noget job som cheftræner, men ambitionen er der, og på spørgsmålet om det en dag bliver muligt at se ham som cheftræner i FC København, svarer han:
 
- Hvem ved? Det ville da absolut være et drømmejob. Det er i hvert fald også et af de steder i Norden, hvor jeg ved, at min familie ville elske at bo. Vi er stadig forelskede i København og i FCK, så at få lov til at træne klubben en dag ville være noget specielt. Men der er lang vej dertil, og det er svært at forholde sig til det nu.

Turbulenz har "Alt om FCK" på gaden nu.