Martin Albrechtsen ude et par uger
Foto: René Schütze/Polfoto
Superliga

Martin Albrechtsen ude et par uger

Martin Albrechtsen må holde et par ugers pause i kølvandet på den skade, han pådrog sig mod AaB.

Martin Albrechtsen indledte foråret med at være skadet, men han fik kæmpet sig tilbage på grønsværen, og i Brøndbys seneste to kampe er han startet på banen. Mod AaB i søndags blev det dog en kort fornøjelse.

Efter kun 12 minutter måtte han udgå med en forstrækning i baglåret, og det kommer til at koste et par kampe på sidelinjen.

- Mandag mod FCN kan jeg ikke nå. Vi snakker nogle uger. Der går hurtigt to-tre uger og der er fire uger tilbage af sæsonen, så vi må se om jeg måske kan nå den sidste uge, siger Martin Albrechtsen til 3point.dk.

Skaden betyder formentlig, at enten Martin Ørnskov eller Jesper Juelsgård må tage endnu en tørn som makker til Daniel Agger i Brøndbys midterforsvar.