Video : Tipsbladet
Superliga

Matic: Vi skal holde niveauet

Den serbiske midtbanespiller greb i går sin egen chance, da FC København for første gang længe viste skarphed mod AGF.

I over en måned havde FC København ikke vundet, men det blev der lavet om på i går, da AGF blev slagtet med hele 4-0.

Manden, der skød det hele i gang, var Uros Matic, der blev skiftet ind i første halvleg efter en skade til Jan Gregus og scorede det første mål. Han har den seneste tid fået minimal spilletid, men i går var han på pletten – ligesom resten af holdet.

- Det var en god kamp, drengene leverede en kæmpe indsats og skønt at hive en sejr i land. Nu gælder det så om, at vi skal holde niveauet fra i dag i de kommende kampe.

- Og jeg er tilfreds med min egen indsats, og det beviser jo bare, at man skal være klar, når man får muligheden byder sig. Naturligvis var det også skønt, at få sparket gang i vores målscoring i dag, siger Uros Matic til fck.dk.

FC København ligger på femtepladsen med syv point op til FC Midtjylland.