
Han scorede begge mål, da FC Nordsjælland i april vandt med 2-1 på Tre-For Park over OB. Matti Lund gjorde det onde ved sin tidligere arbejdsgiver, og nu er han atter klar til en tur til Odense.
- På nogle punkter er OB vores modsætning. De er fysisk stærke, hvilket vi ikke er. Og så er de blevet mere uforudsigelige, i og med at de er begyndt på at spille rigtig flot fodbold , lyder det fra Matti Lund, der dog tror på et godt resultat, siger Matti Lund til Fyens Stiftstidende.
-Vi
har haft godt fat på dem, de sidste par gange. Vi har nogle våben, der
kan gøre rigtig ondt på dem. Omvendt har de nogle ting, som kan gøre
rigtig ondt på os. Så det bliver spændende at se, hvem der har forberedt sig bedst og er stærkest på dagen.
Matti Lund og FC Nordsjælland var en del af det tætte nedrykningsspil langt inde i forårssæsonen men fik klaret frisag og sluttede til sidst på en flot placering som nummer seks. Matti Lund forudser endnu en tæt sæson i Superligaen.
- Jeg tror, at der er mange hold, der kommer til at ligge lige, og at
tingene bliver afgjort på de sidste spilledage igen. Så det er bare med
at tage boksehandskerne på og begynde at hive nogle point i land.
Kampen mellem OB og FC Nordsjælland sættes i gang lørdag klokken 17.