Brøndbys Riza Durmisi er fredag morgen rejst mod Spanien, hvor han skal gennemgå et lægetjek i Real Betis, skriver BT.
Den danske landsholdsspiller vil herefter sætte sin signatur på en kontrakt, der gælder de næste fem år.
Derudover vil aftalen indeholde en enorm frikøbsklausul på hele 150 millioner kroner, erfarer BT.
Prisen for Brøndby-spilleren menes at ligge på omkring 15 millioner kroner, hvis man skal tro avisen.
Allerede torsdag bekræftede Durmisi selv, at han kun havde én kamp tilbage osm Brøndby-spiller.