Medie: FCK får 30 millioner for Cornelius (opdat.)
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: FCK får 30 millioner for Cornelius (opdat.)

FC København scorer for anden gang kassen på et salg af Andreas Cornelius.

Opdateret klokken 16.51: BT har efterfølgende rettet prisen i deres artikel, så den nu lyder på fire millioner euro - 30 millioner kroner. 

FC København meldes tæt på et salg af Andreas Cornelius til Serie A-klubben. BT skriver torsdag eftermiddag, at angriberen onsdag fløj til Bergamo i Italien for at lægge sidste hånd på et skifte til Serie A-klubben Atalanta.

Allerede i weekenden meldte Ståle Solbakken ud, at planen er, at Andreas Cornelius skal sælges til sommer, og det ser altså ud til at blive til Atalanta. Det er anden gang i karrieren, at FCK sælger Cornelius til udlandet - i 2013 røg angriberen til Cardiff City for et beløb i omegnen af 75 millioner kroner. 

Så stort et beløb får FCK ikke denne gang, men direktør Anders Hørsholt kommer formentlig stadig til at smile hele vejen til banken. BT skriver, at Atalanta betaler fem millioner euro - 37,5 millioner kroner - for den 24-årige angriber. En del af millionerne får Cardiff dog del i. (se note i toppen af artiklen)

Hverken Atalanta eller FC København har meldt noget ud om klubskiftet.