Jeppe Andersen har været et emne i en lang række Superliga-klubber, men den 24-årige midtbanespiller fortsætter ikke karrieren i Danmark.
I stedet rykker han til Sverige og Hammarby, hvor han skal træne under danske Jakob Michelsen. Allerede tidligere på dagen blev der skrevet om interessen i svenske medier, og nu melder FotbollDirekt, at aftalen er på plads.
Jeppe Andersen har underskrevet en tre-årig aftale med den svenske klub med de mange fans.
Dermed forlader Jeppe Andersen altså nedrykkerne fra Esbjerg fB, men det stod allerede klart inden, at vestjyderne mistede eksistensen i Danmarks bedste fodboldrække. I Hammarby bliver Jeppe Andersen blandt andre holdkammerat med Mads Fenger og Bjørn Paulsen.